SSL, DNS & domæne-vagthund
Skriv de domæner, du vil holde øje med. Én gang i døgnet ser vagthunden på domænets offentlige DNS og TLS-certifikat og sender dig en mail, når certifikatet nærmer sig udløb, når det ikke kan hentes, eller når SPF, DMARC, MX eller NS ændrer sig. Gratis i beta.
Hvad vagthunden holder øje med
Mail når der er under 14, under 7 og under 1 dag tilbage, én gang hver. Når certifikatet fornyes, starter det forfra.
Mail hvis certifikatet ikke har kunnet hentes 3 dage i træk. En enkelt fejl giver ingen mail.
Mail når SPF, DMARC, MX eller NS ændrer sig i forhold til sidste tjek, med gammel og ny værdi. Første tjek er udgangspunktet.
Vagthunden er passiv: den slår offentlig DNS op og åbner en TLS-forbindelse til port 443 for at læse certifikatet. Den scanner ikke porte og henter ingen sider. Alle kan overvåge et offentligt domæne, men mails går kun til den adresse, du er logget ind med. I betaen kan du overvåge op til 5 domæner. Det er et teknisk hjælpemiddel og ikke en garanti for, at alt virker.